Nyheder»

 

 

 

 

Dansk Schæfer Klub!

 

Love og vedtægter for Dansk Schæfer Klub.

 

§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er Dansk Schæfer Klub (DSCK).

 

Stk. 2- Klubbens hjemsted er formandens adresse

 

Stk. 3- Klubben er en specialklub, tilknyttet og samarbejdende med DHL, og er tilsluttet UCI e.V. Bad Oeynhausen, Tyskland.

 

§ 2. Foreningens formål

DSCK har til formål, at fremme interessen for farvede lang og korthårede, samt alt deutsche schæferhunde i Danmark, samt arbejde for en fortsat udbredelse af sunde og racetypiske schæferhunde.

 

  1. At samle ejere af farvede schæfere og venner af farvede schæfere.
  2. At yde faglig viden til ejere af farvede schæfere, for der igennem at bevare og højne standarden for de 3 ovennævnte schæfere.
  3. at afholde oplysende møder for ejere af racen, dette kan eventuelt også ske i samarbejde med andre specialklubber.
  4. Via et samarbejde med bestyrelsen for DHL, at støtte dannelse af lokalafdelinger til fremme af medlemmernes interesse i området.
  5. At udgive et klubblad og redigere klubbens hjemmeside.
  6. At nedsætte avlsråd der har til formål at sikre gældende standarder overholdes og udvikles, samt forelægge forslag til regler for HD og avlsregler til godkendelse i DSCK’s bestyrelse. Bestyrelsen fastsætter rammer for avlsrådet arbejde.

 

§ 3. Organisation og tilhørsforhold

DSCK er en selvstændig landsdækkende specialklub bestående ejere og venner af farvede schæferhunden.

 

  1. Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til, at indgå en samarbejdsaftale med det i vedtægterne fastsatte nationale hovedforbund.
  2. Der kan, efter nærmere aftale og godkendelse fra bestyrelsen, oprettes lokalgrupper.

 

 

 

§ 4. Foreningens medlemmer

Som medlem kan optages enhver der har interesse for kort, langhåret og alt deutsche schæferhunde.

 

Stk..2-  Bestyrelsen kan nægte at optage et nyt medlem, såfremt der forelægger oplysninger om dennes vedvarende overtrædelse af dyreværnsloven, salg af hunde til hundehandlere eller hvis den pågældende ernærer sig som hundehandler, eller har solgt eller givet dyr væk til forsøg.

 

Stk. 3- Personer der er dømt for dyremishandling/vanrøgt kan ikke optages som medlemmer.

 

Stk. 4– Stambogsføring af DSCK’s hunde foretages alene af DHL.

 

Stk. 5- Bestyrelsen godkender hvert enkelt medlemskab og kan uden grund afvise

 

§ 5. Klubbens ledelse

Til at lede det daglige arbejde vælges en bestyrelse, bestående af 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer

2 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter

1 Revisor og 1 revisor suppleant

 

 

 

Stk. 1- Bestyrelsen konstituere sig på først kommende bestyrelsesmøde

 

Stk. 2– Valg til bestyrelses foregår blandt klubbens stemmeberettigede medlemmer på generalforsamlingen.

 

Forslag til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, kan bringes i forslag enten skriftligt til bestyrelsen eller på generalforsamlingen.

 

Valgbar er alle personlig myndige medlemmer, der er medlem af Dansk schæfer klub.

 

Stk. 3– Bestyrelsen vælges for en 2 årig valgperiode, således at der på lige år vælges 2 bestyrelsesmedlem og på ulige år vælges  3 bestyrelsesmedlem. Genvalg kan finde sted. Formand vælges på lige år. Kassere på ulige år

 

Stk. 4– Suppleanter vælges for en 1-årig periode, genvalg kan finde sted.

 

Stk. 5 – Revisor vælges for 2 år og suppleant for 1 år

 

Stk. 6– Formanden og kassere, må ikke være fra samme husstand.

 

Stk. 7– Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand, samt øvrige poster i henhold til bestyrelsen forretningsorden, på det førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamling.

 

Stk. 8– Bestyrelsesmøder afholdes når formanden eller halvdelen af bestyrelsen finder det nødvendigt. Indkaldelse med oplysninger om dagsorden udsendes med mindst 8 dages varsel, dog kan i haste tilfælde indkaldes med kortere varsel for at drøfte enkelte sager. Referenten udarbejder beslutningsreferat, der udsendes til bestyrelsen og suppleanter. Hvis der ikke senest 8 dage efter udsendelsen er kommet indvendinger betragtes referatet som godkendt.

 

Stk. 9- Bestyrelsen bør oprette åbne udvalg efter behov, formanden for udvalget skal dog være medlem af bestyrelsen for DSCK.

 

Stk. 10- Bestyrelseshvervet er ulønnet, men bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan få refusion af dokumenteret transportudgifter.

 

§ 6. Generalforsamlingen

Stk. 1- Generalforsamlingen er DSCK’s øverste myndighed.

 

Stk. 2- Ordinær generalforsamling afholdes hvert år skiftevis mellem jylland og sjælland. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 4 ugers varsel ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne eller ved annoncering i klubbens blad. Indkaldelsen skal indeholde nedenstående dagsorden samt de på valg værende medlemmer til bestyrelsen og suppleanter, og deres evt. villighed til genvalg.

 

Dagsorden er følgende:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetæller/referent
  3. Formanden aflægger bestyrelsens beretning
  4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. Regnskabet sættes under afstemning til godkendelse.
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Forslag fra bestyrelsen
  7. Forslag fra medlemmerne
  8. Valg til bestyrelsen
  9. Valg af bestyrelsessuppleanter
  10. Eventuelt.

 

Stk. 3- Stemmeberettigede på generalforsamlingen/ekstra ordinær generalforsamling er alle medlemmer af DSCK. Dog forudsætter stemmeret min ½ års medlemskab

 

Stk. 4- DHL’S bestyrelse har ret til at deltage i og udtale sig på generalforsamlingen, dog uden stemmeret.

 

Stk. 5- Medlemmer kan meddele skriftlig fuldmagt til andre medlemmer.

 

Stk. 6- Inden afstemning skal antallet af stemmeberettigede medlemmer og fuldmagter optælles.

 

Stk. 7- Forslag til dagsordens punkt 7, skal indsendes skrift til formanden så de er denne i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

 

Stk. 8- Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen afgøres ved almindeligt flertal, dog skal der ved vedtægtsændringer 2/3 stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

 

Stk. 9- Såfremt et af de på generalforsamlingen tilstedeværende medlemmer begærer skriftlig afstemning, skal dette efterkommes.

 

Stk. 10- Et forslag skal sendes til uafstemning, såfremt et flertal på generalforsamlingen stemmer herfor.

 

Stk. 11- Ekstra ordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 25% af medlemmerne ønsker det

Begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal indsendes skriftligt til bestyrelsen med angivelse af den ønskede dagsorden. Bestyrelsen skal senest 1 måned efter modtagelsen af begæringen, med mindst 14 dages varsel og oplysning om dagsorden indkalde og afholde den.

 

§ 7. Kontingent og foreningsår

Stk. 1- Foreningsåret følger årsskiftet.

Første år fra 08/03/08 til 31/12/08.

Kontingent skal være klubben i hænde, inden d. 04/01. Første gang dog 01/04/08 da man ellers mister sine medlemsrettigheder.

 

Stk. 2- Kontingent for det kommende år, fastsættes på den ordinære generalforsamling.

 

§ 8 Udelukkelse

Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, der overtræder DSCK’s vedtægter, eller hvis den skønner beviseligt at de modarbejder DSCK’s og eller samarbejdende hovedforbunds interesser. En sådan beslutning kan ikke indankes til behandling på generalforsamling. Undtaget for optagelse som medlem er dog alle personer, hvis der forelægger oplysninger om overtrædelse af dyreværnsloven, salg af hunde til eller samarbejde med hundehandlere, eller hvis den pågældende ernærer sig ved køb af hunde til videresalg for øje, eller vedkommende har solgt eller givet dyr væk til forsøg. En udelukkelse træder i kraft med øjeblikkelig varsel, og bestyrelsen meddeler beslutningen til samarbejdende hundeforeninger i Danmark.

 

§ 9 Foreningens opløsning

Stk. 1- DSCK’s opløsning kan kun vedtages på en ordinær generalforsamling, efterfulgt af en vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling afholdt senest 2 måneder efter.

 

Stk. 2- Mellem den ordinære og den ekstraordinær generalforsamling, skal forslaget udsendes til uafstemning blandt DSCK’s stemmeberettigede medlemmer. På de 2 generalforsamlinger skal opløsningen godkendes af 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer, og ved urafstemning skal opløsningen være godkendt af 2/3 af de indsendte stemmer.

 

Stk. 3- I tilfælde af opløsning træffes der på den sidste afholdte ekstraordinære generalforsamling beslutning om, hvad DSCK’s midler skal anvendes til. Alle aktiver skal dog gå til velgørende formål.

 

Nyheder»

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Danskschaeferklub © 2008 • Privacy Policy • Terms Of Use